Om os

Ejer af Kvikkerten, Per Emborg, arbejdede i sine uge år hos Mister Minit i Aarhus, Tilst og Aalborg, og efter aftjent værnepligt bestemte han sig for at åbne sin egen forretning i Skanderborg. 

Lejemålet på Asylgade 1, der tidligere havde huset et vaskeri, var ledigt, og så var det bare med at komme igang med at købe maskiner, værktøj, inventar etc og få indrettet butikken. 

Den 2. december 1982 var forretningen indrettet og klar til at tage fat, og der var reception for kommende kunder, forretningsforbindelser, familie og venner samme dag. 

Forretningen blev vel modtaget, og også den uge sko-/nøglemager, der på daværende tidspunkt var 24 år. 

Forretningskonceptet var "Nøgle-og hælebar", hvor man både kunne få repareret sit fodtøj og få lavet nye nøgler m.v. Det udviklede sig hurtigt til også at være låsesmed-virksomhed, hvilket indebar et større sortiment af låse og anden tyverisikring samt udkørende arbejder med oplukning, omkodning osv. 

Dette nødvendiggjorde også ansættelse af ekstra personale til at passe butikken, når låsesmedopgaverne udenfor krævede det, og der har gennem årene været forskelllige ansatte til at betjene vores kunder. 

Efter nogle år som selvstændig uddannede Per Emborg sig som skomagermester. En af de sidste kurser, hvor det var muligt. Skomagermesteruddannelsen er i dag nedlagt. 

Per Emborg har i årenes løb åbnet og drevet tilsvarende forretninger i Odder, Horsens og Aarhus, men disse er nu solgt, og han koncentrerer sig fuldt ud om forretningen i Skanderborg. 

Jørn Boisen Andersen, der er nu betjener kunderne i butikken, har været ansat i Kvikkerten i 22 år og har udøvet sit arbejde i Skanderborg, Odder, Horsens og så igen Skanderborg. 

Forretningen havde den 2. december 2012 30 års jubilæum - ganske flot med samme forretning, samme ejer og samme placering i 30 år. 

Vi håber naturligvis at kunne være til tjeneste i Skanderborg og omegn mange år fremover. 


Per Emborg - ejer



Jørn Boisen Andersen - ansat 

Forretningen ved åbningen 2. december 1982

Reception 2. december 1982

Overrækkelse af Mesterbeviset.

Kvikkertens Alarm & Låseservice samt Skomageri

Asylgade 1, 8660 Skanderborg

tlf. 86511111 - mail@kvikkerten.dk